Hvad med de episke, dramatiske og lyriske digtere?

 
 

Af Biver Drost

I kraft af at LYS-samlingen fortsat er i planmæssig fremdrift, er det måske på tide at skue mod nye muligheder? Hvis man tager et kig i HUFs bagkatalog, har vi som forening været bredt ude med børnebøger, digtsamlinger og novellesamlinger. I de senere år er energien blevet lagt i novellesamlinger og Fantasyfestival noveller. Her har hufferne vist, at vi kan hvad vi vil.

Der har ikke været en digtsamling siden krigen mellem poeterne og forfatterne. Derfor rækkes der nu en hånd ud til alle, der ønsker at lade den indre digter knække prosa. Er det dig der vil være med til at stå for det eller er det dig der vil smede ord? 

Vurderingsudvalget som beskrevet i vedtægterne fra 2023: 

“§9.2 Vurderingsudvalget 
De indsendte tekster skal bedømmes af et udvalg, som har til opgave at vælge bidrag til udgivelsen. I udvalget kan der være repræsentation af udefrakommende, men I ethvert udvalg skal der være mindst ét bestyrelsesmedlem eller et medlem udvalgt af bestyrelsen, som skal sikre at § 9 overholdes. (se Stk 1).”
 

Vurderingsudvalget skal styrke og sikre kvaliteten. Det gør de ved at kommentere og hjælpe digtere med at gøre deres værk bedre, eller i yderste konsekvens ved at udelukke et bidrag. 

Tilkendegiv din interesse her til vurderingsudvalget eller for at deltage i digtsamlingen (Begge dele er en mulighed.)

Vi håber, I vil kaste jer ud i et nyt projekt med os. 

Kun for Huffere, NyhederHUF