LYS-samlingen er ude nu!
Så lykkedes det endelig HUF efter mange år at udgive en samling, og hold da op, hvor har holdet bagved lært meget til næste gang.
Det nye ved denne samling var, at hufferne imellem selv skulle lære at give hinanden feedback i grupper, og derefter fik hver forfatter en redaktør på.
Vi lærte rigtig meget, både at grupperne måske skulle bruge støtte til at komme i mål med feedbacken, men også at tidshorisonten skulle have været meget større for at optimere ikke bare selve udgivelserne, men også den læring, som ligger i det.
Der har også været læring for holdet, der har været redaktører, designere og opsættere. Det kræver en landsby at opfostre et barn, men hvad kræver det ikke at udgive en bog?!
Det, vi godt kan lide ved denne udgivelse, er, at den har været en lærende proces, og ikke mindst har den været en udgivelse, som dem, der har deltaget i, godt kan være stolte af.
Receptionen blev afholdt på Byens Forlag den 5. oktober.
Selvom ikke alle forfattere mødte op, var der god stemning, og der blev solgt en masse bøger.
De medvirkende forfattere er
- Charlotte Rackham Håkansson
- Julie Vad
- Silja Nielsen
- Cathrine Honoré
- Laura Lützen
- Atlas Vajhøj
Korrektur af Mette Høppner Jakobsen
Redaktører
- Maria Thy
- Andrea Fausbøll
- Biver Drost
Cover illustreret af RavicaArt
Vores nyeste samling er nu på gaden og kan købes!