Indkaldelse til generalforsamlingen i HUF

 
 

Så er det ved at være tid til at sætte et kryds i kalenderen og overveje, om det er i år, du vil gøre noget anderledes. Måske melde dig ind i bestyrelsen eller stå for nogle spændende arrangementer?

HUF har i hvert fald brug for nyt blod, når vi mødes den 18. januar klokken 13. Næsten hele bestyrelsen takker af, og det betyder, at du som medlem har chancen for at få indflydelse og skabe muligheder for et større fællesskab.

Der er ved at blive fundet lokaler i Jylland, men i København har vi ikke mulighed for at holde det det vanlige sted. Så I må gerne sige til, hvis I har mulighed for at lægge hus til. Det vil fortsat være muligt at deltage online. 

Har du noget, som du synes, vi skal tage op til generalforsamlingen, skal det sendes til bestyrelsen senest en måned før generalforsamlingen.

Vi glæder os til at se dig!