Velkommen til HUF.dk

Håbefulde Unge Forfattere er en forening, der danner ramme for et kreativt forfatterfællesskab. Gennem hjemmesiden, arrangementer, kurser, udgivelser og meget andet er foreningen et netværk, hvor vi deler erfaringer og hjælper hinanden til at blive bedre forfattere og navigere på vejen mod udgivelse.

Hvis du har spørgsmål, kan du se, hvordan du kontakter os her

Hvis HUF kunne være noget for dig, synes vi, du skulle overveje at melde dig ind.

 

På Kanten

Indsendt af Andreas Markert den 12. juli 2013 - 20:21

På Kanten er en ny antologi med fjorten realistiske noveller, der er skrevet af unge, for unge og om unge. Samlingens titel er også temaet for novellerne: De handler om unge mennesker, der på den ene eller den anden måde lever på kanten af deres eget liv. De tolv forfattere fortæller med en kombination af sårbarhed og kynisme om vanskelige valg, sex, selvmord, vold, ønsket og uønsket graviditet og om en grundlæggende følelse af at være udenfor.

Nina Christensen, leder af Center for Børnelitteratur, har skrevet forordet, og forsideillustrationen er tegnet af Luise Agerskov Eriksen.

 

Udgivelsesår: 2011

 

Pris: kr. 180,- (150,- for HUF-medlemmer) + forsendelse.

 

Køb bogen!

 

Indhold:

Katrine Vigilius: Queensboro Bridge. Caroline Ørsum: Alt bliver godt igen. Sofie Boysen: Fortrydelse; Se min kjole. Camilla Fønns Bach Friis: Rosa og Leon. Sandra Schwartz: Usynlig. Camilla Lindberg: Tre minutter. Camilla Wandahl: Karper; Levende. Line Lybecker: Den nye pige. Bettina Stuhr Lindskow: Det brænder. Bjarke Schjødt Larsen: Kniven. Camilla Lindberg: Tre minutter. Nicole Boyle Rødtnes: Sofia. Katja Nilsen: Aldrig igen.

 

Redaktører: Line Kyed Knudsen, Anne-Marie Donslund, Maya Stolbjerg Drud Salonin

ISBN: 978-87-91793-01-1

 

Lektørudtalelse:

Novellerne tager udgangspunkt i problemer, mange unge tumler med som selvmord, voldelige parforhold, abort m.m, problemer, som tvinger dem ud til kanten og til at tage stilling til livet. Alle noveller er velskrevne, og der er ingen grund til at fremhæve nogle frem for andre, dog skal yngste bidragsyder 16-årige Katrine Vigilius have ros for en finurlig fortælling om skæbnens uransagelige veje. Der er potentiale til megen god litteratur i de unge forfattere, der ikke blot er håbefulde, men også talentfulde. (...) Samlet konklusion: En vellykket novellesamling til inspiration for andre unge forfatterspirer

glqxz9283 sfy39587stf02 mnesdcuix8
sfy39587stf03
sfy39587stf04