Hvad er HUF?

 

“HUFs formål er at være et skrivefællesskab, der støtter, udvikler og oplyser det enkelte medlem gennem tilbud såsom skrivegrupper, arrangementer og udgivelser.”
Vedtægter 2023

I 2002 opstod ånden af HUF, som et hjælpende skrivefællesskab, der ville hjælpe unge mennesker med at udgive bøger. I løbet af få år fik HUF udgivet en digt- og novellesamlingen og 12 børnebøger. Foreningen fik sin officielle stemme i herrens år 2005 og siden da mange, mange flere udgivelser, men det er dog ikke HUFs hovedformål. Vores formål bliver løftet igennem fællesskabet, arrangementer og vidensdeling.

HUF er altså ikke et uddannelsessted, men et skrivefællesskab, der danner ramme for bl.a. skrivecaféer, skrivekurser og -oplæg, skriveferier og andre sociale arrangementer, der er rettet mod vores medlemmer.

Udover at være et skrivefællesskab, så agerer HUF også mikroforlag og har både børnebøger og novellesamlinger fra vores medlemmer i vores katalog. Det skal understeges at vi ikke tager imod uopfordrede manuskripter og kun udgiver når det er blevet vedtaget på vores årlige generalforsamling.

Foreningen er for dig med en forfatterdrøm i maven. Der er ingen krav om mængde af produceret tekst eller udgivelser på cv’et for at tage del i vores skønne fællesskab. Når du er medlem vil du få adgang til vores lukkede facebookgruppe og discordserver, hvor det meste af vores kommunikation foregår.

Hvorfor skrive alene?