Velkommen til HUF.dk

Håbefulde Unge Forfattere er en forening, der danner ramme for et kreativt forfatterfællesskab. Gennem hjemmesiden, arrangementer, kurser, udgivelser og meget andet er foreningen et netværk, hvor vi deler erfaringer og hjælper hinanden til at blive bedre forfattere og navigere på vejen mod udgivelse.

Hvis du har spørgsmål, kan du se, hvordan du kontakter os her

Hvis HUF kunne være noget for dig, synes vi, du skulle overveje at melde dig ind.

 

Huf Skrivekursus 2015

Indsendt af Regitze den 13. december 2014 - 10:42
Dato: 
Lørdag, marts 14, 2015 - 11:00 til Søndag, marts 15, 2015 - 18:00

 

Til foråret holder HUF igen weekendskrivekursus. På denne side kan du finde al info om HUF skrivekursus 2015.Ellers er du velkommen til at kontakte os på huf.skrivekursus@gmail.com eller på tlf 26171814. Så vender vi tilbage med svar hurtigst muligt.

 

Skrivekurset kommer til at foregå lørdag d. 14. og søndag d. 15. marts 2015 i Dansk Forfatterforenings smukke og fredede lokaler ved Christianshavn metrostation.

Lørdag er kursusdag med undervisning og søndag skriver man selv, med enkelte skriveøvelser i løbet af dagen, da mange har savnet reel skrivning på vores kurser.

 

Vi er så heldige, at forfatterne Malene Kierkegaard og Simon Fruelund har sagt ja til at øse ud af deres viden om lørdagen. Man bliver opdelt i to hold, som skifter undervisere efter en pause. Alle får således den samme undervisning, og ingen går glip af noget.  

Derudover vil komikeren Niels Forsberg lørdag aften holde et oplæg om kreativ tænkning, og HUF-medstifteren Line Lybecker vil søndag formiddag holde et oplæg om skriveøvelser.

 

Underviserne

Malene Kirkegaard er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole og har siden arbejdet med manuskriptudvikling og dramatik. Hun leder til daglig Plotværkstedet, der blandt andet udbyder skrivekurser samt sparring og manuspleje. Hun udgav i 2011 romanen Hotel Rudolph.

 

Simon Fruelund er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 1997 med Mælk. I 9 år var han desuden forlagsredaktør hos Gyldendal med speciale i oversat litteratur.  Han har et bredt forfatterskab bag sig og er i dag fuldtidsforfatter.

 

Niels Forsberg er komiker og har været aktiv i comedybranchen siden 2007. Han har i den periode optrådt på alt fra Bremen til Roskilde Festival. Ved siden af sin comedykarriere underviser han i taleteknik, innovation og stand-up-teori. 
 

Line Lybecker var i 2003 med til at grundlægge HUF og har blandt andet erfaring som ekstern redaktør og freelance korrekturlæser. Hun har en kandidatgrad i Dansk fra Københavns Universitet og driver fantasyforlaget Ulven og Uglen .

 

Program

Lørdag

 

Kl. 11

Velkomst og spisning af medbragt frokost

Kl. 12

Undervisning om personer ved Malene Kirkegaard
Hold 1

Undervisning om noveller ved Simon Fruelund
Hold 2

Kl. 15

Pause m. kage og snacks

Kl. 16

Undervisning om personer ved Malene Kirkegaard
Hold 2

Undervisning om noveller ved Simon Fruelund
Hold 1

Kl. 19

Fælles aftensmad

Kl. 20

Oplæg ved komiker Niels Forsberg

Kl. 21

Hygge og snak

Kl. 22

Tak for i dag

 

Søndag

 

Kl. 9

Godmorgen m. kaffe og the

Kl. 9.50

Oplæg om skriveøvelser ved HUF’er Line Lybecker

Kl. 10.30

Skrivning

Kl. 12

Frokostpause

Kl. 13

Frivillige skriveøvelser

Kl. 13.30

Mere skrivning

Kl. 15

Kage

Kl. 15.30

Endnu mere skrivning

Kl. 17-18

Evaluering og mere kage

 

Adressen

Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, st.
1401 København K.

 

Tilmelding

Synes du, at HUF’s skrivekursus lyder som noget for dig? Så skynd dig at skrive datoerne ned i kalenderen, for det er først til mølle!

Der er 28 pladser på kurset og tilmeldingen åbner 12. januar 2015, og den sidste dato for tilmelding er 23. februar 2015.

 

HUF-værter

Kommer du langvejsfra, og har du ikke noget sted at overnatte mellem kursusdagene? Så kan du få kontakt til en HUF-vært.  En HUF-vært er en person fra kurset, som bor i København og har en ekstra seng/madras/sofa, det er muligt at låne.

Hvis du gerne vil melde dig som HUF-vært, eller hvis du mangler et sted at overnatte, så kan du skrive dette i tilmeldingen, og så formidler vi kontakten. Ordningen er dog på eget ansvar.

 

Kage

Det er altid skønt med et stykke kage sidst på eftermiddagen, og vi modtager derfor frivillige kagebagere med kyshånd. Har du lyst til at bage? Så skriv det på din tilmelding.

 

Pris
For medlemmer af foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF) koster det lørdag 350 kr. og søndag 35 kr. For ikke-medlemmer koster det lørdag 500 kr. og søndag 50 kr.

(Hvis du er under 30 år, kan du melde dig ind i HUF samtidig med din tilmelding og således få kurset til HUF-medlemspris.)

Aftensmad lørdag, kaffe, the, kage og snacks er inkl. i prisen, men både lørdag og søndag står man selv for sin frokost.

(Vær opmærksom på, at der fra Billettos side pålægges et gebyr per tilmelding.)

 

Hvordan tilmelder man sig?
Ved at gå ind på nedenstående link og købe en billet. Der er separat tilmelding, så hvis du vil være med både lørdag og søndag, skal du altså købe to billetter.

 

Lørdag: https://billetto.dk/da/huf-skrivekursus-2015-loerdag

Søndag: https://billetto.dk/da/huf-skrivekursus-2015-soendag

 

Tilbagebetaling
Som udgangspunkt er det ikke muligt at få pengene retur efter betaling, men du må godt sælge din plads til en ven eller lignende, hvis du bliver forhindret i at deltage. I tilfælde af for få tilmeldinger kan arrangørerne dog vælge at aflyse kurset, og det fulde beløb (bortset fra tilmeldingsgebyret til billetto) tilbagebetales i så fald naturligvis

 

Obs.

Hvis du tager bærbar computer med, så medbring også gerne en stikdåse eller forlængerledning, så der er strøm til alle.


 

 

glqxz9283 sfy39587stf02 mnesdcuix8
sfy39587stf03
sfy39587stf04